Private Delefly -
Vejledning til piloter og passagerer

Private delefly er populært

Deleflyvning med privatpiloter er blevet populært, og med god grund. Private delefly er nemlig en sjov måde at blive transporteret rundt på. 

Dog er deleflyvning ikke det samme som at flyve med almindelige rutefly. 

Her på siden kan du som passagerer og pilot blive klogere på private delefly.

Private delefly følger ikke de samme regler som alm. ruteflyvning

Du skal vide at reglerne for private delefly ikke er ligeså stramme som dem der eksisterer for kommercielle selskaber som f.eks. SAS eller Copenhagen AirTaxi (AirCAT).

Reglerne for deleflyvning er fastsat af EU’s agentur for flyvesikkerhed (EASA), som efter en samlet vurdering af det sikkerhedsmæssige ikke har fundet anledning til at stille særlige krav til eller lave særlige begrænsninger for privatpiloter der flyver under reglerne for deleflyvning.

Det fremgår af EASA’s Safety Charter for deleflyvning at sikkerheden ved privatflyvning ikke kan sammenlignes med den der gælder for kommerciel flyvning, men nærmere svarer til den sikkerhed der kendes fra vejtransport.

EASA har desuden udarbejdet nogle gode retningslinjer (code of conduct) til både passagerer og piloter som anvender deleflyvning hvor oversættelsen også findes her på siden.

 

Retningslinjer for passagerer der bruger private delefly

Privatpiloten bestemmer alle aspekter omkring deleflyvningen fordi vedkommende er luftfartøjschef

Respekter altid privat pilotens instrukser

Det er vigtigt at forstå at piloten er den eneste der laver beslutninger ombord fordi vedkommende er luftfartøjschefen. På ethvert tidspunkt før afgang kan piloten beslutte at aflyse flyvningen. Under flyvningen skal passagerer afholde sig fra at kommentere på pilotens beslutninger. Dette er for at undgå at distrahere piloten fra at foretage en fortsat sikker flyvning.

Private delefly er ofte lette flyvere. Derfor spiller vejr og vind en afgørende rolle

Respekter pilotens beslutning vedr. vejret.

En pilot er uddannet i at forstå forskellige vejrforhold og konsekvenserne af en pludselig forringelse af vejrforholdene. De fleste privatpiloter har kun tilladelse til at flyve under visuelle vejrforhold. Nogle piloter har dog opnået rettigheder til at kunne flyve under non-visuelle forhold via. et instrumentbevis. Uanset hvad, så skal pilotens beslutning om at foretage ændringer under flyvning eller helt aflyse en flyvning respekteres. Som passagerer bør du aldrig forsøge at presse en pilot til at flyve hvis han har besluttet noget andet. Det er af hensyn til sikkerheden for både piloten og de øvrige passagerer. 

Private delefly er ofte små og lette maskiner hvilket gør dem vægtsensitive

Respekter den maksimale bagagevægt

Små delefly kan være meget sensitive overfor vægtvariationer. Piloten laver forud for flyvninger såkaldte vægt- og balance beregninger for at tjekke flyets såkaldte tyngdepunkt. For at beregne dette skal piloten kende den faktiske vægt på passagererne samt deres bagagevægt. En for tung flyvemaskine kan bringe flysikkerheden i fare. Det er derfor obligatorisk at man som passagerer oplyser sin præcise vægt samt overholder kravene til maksimal bagagevægt. Herudover må passagerne heller ikke flytte rundt på bagaggen under flyvningen. 

Private delefly er omfattet af mange af de samme regler som for kommerciel flyvning. Farligt gods kan bringe flysikkerheden i fare

Det er forbudt at bringe ulovligt og farligt gods på private delefly

Som ved normale ruteflyvninger må passagerer aldrig medtage ulovligt og farligt gods ombord. Hvis passagerne er i tvivl om noget så skal man altid spørge piloten inden turen starten. Piloten har til enhver tid ret til at tjekke bagagen og kan nægte at tage den med ombord. Piloten kan også afvise dig som passagerer hvis du medbringer ulovligt eller farligt gods og du ikke har informeret piloten om dette. 

Private delefly starter altid til den planlagte tid

Kom altid til tiden - ligesom i normale lufthavne

Det er vigtigt at man kommer til tiden da piloten forud for flyvningen har planlagt med en bestemt afgangs- og ankomsttid. Dette er yderst vigtigt da piloten indtænker de specifikke vejrforhold ved de præcise tidspunkter. Vejret kan ændre sig hurtigt og derfor er det vigtigt at piloten kan lette til den planlagte tid. Hvis der er risiko for at passagerne kommer for sent til flyvningen så skal piloten have det at vide. 

Tjeklister er altid til stede i private delefly

Enkelte sikkerhedsregler for passagerer i et privat delefly

Passagerne skal følge de basale sikkerhedsprincipper:

1. Afhold dig fra at ryge under flyvningen når piloten fortæller dig dette

2. Passagerer må aldrig røre instrumenterne and styregrejerne da dette kan lede til et uheld. 

3. Passagerer må ikke snakke med hinanden når piloten taler på radioen samt under take-off og landing.

Hvad passagerer ellers bør vide om piloter og private delefly

Privatpiloten bestemmer alle aspekter omkring deleflyvningen fordi vedkommende er luftfartøjschef

En privatpilot tjener ikke penge på flyvninger i private delefly

Ifølge de Europæiske myndigheder er der ikke krav om at udgifterne skal deles ligeligt mellem privatpiloten og passagerne. Der er dog krav om at en pilot ikke må tjene penge på turen.

Et privat delefly som er enmotoret og lavvinget

Ændringer til en ellers planlagt tur kan forekomme

Passagerer skal vide, at hvis en pilot aflyser, udsætter eller afbryder en planlagt flyvning, så er der altid god grund til det, og passagererne skal ikke presse på. Som passagerer må man derfor aldrig regne med at man med sikkerhed kommer frem som planlagt. Skal man noget meget vigtigt, skal man have en plan B eller bare tage et rutefly. Husk at, privat deleflyvning er for sjov.

Privat piloter forpligter sig til at træne starter og landinger

Sikrer sig at man overholder 90-dagsreglen

Som en sikkerhedsforanstaltning så skal en privatpilot, som ikke har fløjet indenfor de seneste 90 dage, lave minimum 3 starter og landinger før man kan tage passagerer med. Der er krav om at disse landinger skal være lavet på en bestemt kategori af en flyvemaskine, f.eks. et-motoret stempelmotorfly.  Der er ikke krav om at landingerne skal være foretaget på en bestemt flyvemaskine. 

Hvad gør en privatpilot forud for en deleflyvning?

En deleflyvning planlægges af privatpiloten grundigt

Planlægning forud for en tur i en deleflyvning

Om turen foretages med eller uden passagerer så er forarbejdet det samme. En privatpilot er uddannet til at planlægge en tur grundigt inden flyvningen på-begyndes. Det indebærer bl.a. at indtegne ruten på et særligt flyvekort, beregning af benzinforbruget og hvor tung flyveren må være, analysere vejret, gøre sig bekendt med destinationen herunder længden på landingsbanen etc.

Private delefly er ofte lette flyvere. Derfor spiller vejr og vind en afgørende rolle

Tjekker om vejret er egnet ift. det private delefly

Der er definerede retningslinjer for hvornår en flyvning ikke kan gennemføres. Det kaldes for vejrminima. Her kigger piloten bl.a. på sigtbarhed, skyhøjde og vindretning. En privatpilot er uddannet i disse minima og det er et krav at piloten før hver flyvning indhenter vejroplysninger og sikrer sig de er over minima. 

Piloten tjekker fysisk sit private delefly ved at lave en walk-around før deleflyvningen

Tjek af det private delefly ved fysisk inspektion

Som en fast rutine skal en privatpilot altid tjekke tilstanden af flyvemaskinen inden flyvningen påbegyndes. Ligesom kommercielle piloter. Dette tjek kaldes også en walk-around. Man tjekker bl.a. motoren, oliestanden, dæktryk, om vingerne er rene og uden buler. Sidst men ikke mindst tjekker piloten benzintanken for kondensvand og faktisk også om der er benzin i tanken.

Piloten skal tjekke dokumentationen i sit delefly

Tjek af det private deleflys dokumentation

Der er et fast krav om at piloten forud for en flyvning tjekker flyvemaskinens papirer. Privatpiloten tjekker bl.a. hvornår flyveren sidst har været til service og hvornår den skal til service igen. Små flyvemaskiner serviceres ofte, og serviceintervallet er skiftevis 50 og 100 timer. Herudover tjekker piloten flyverens luftdygtigheds-bevis samt seneste støjcertificering.

En tur i private delefly involverer altid grundig passager briefing

Passagerer briefing før deleflyvningen påbegyndes

Før flyvningen giver piloten passagerne nogle gode og vigtige oplysninger om flyvet og retningslinjer under flyvningen. Fx. at man ikke må tale sammen under take-off og landing og at man ikke må tale når piloten taler i radioen. Hvor redningsvestene, forbindingskassen samt opkastposer befinder sig ombord på flyvet. Desuden tjekker piloten om passagerne har taget sædebæltet på.

Tjeklister er altid til stede i private delefly

Brug af tjekliste som altid ligger i det private delefly

Piloter kender procedurerne for flyvemaskinen ud og ind men som en sikkerhedsforanstaltning og hjælp til piloten, så anvender man en tjekliste under opstart af flyvemaskinen. Det samme gør kommercielle piloter også. De fleste tjeklister starter fx med, er parketingsbremsen på, er passagerne fastspændt og om flyets papirer i orden.

Privatpiloter er kompetente og veluddannede

Der er forskellige certifikater en privatpilot kan have, og de typiske er Private Pilot License (PPL) og Light Aircraft Pilot License (LAPL). Forskellen mellem PPL og LAPL er grundlæggende at man med PPL kan flyve med mere end tre passagerer samt at man kan gå videre med et såkaldt Instrument Rating (IR)

Teorikursus

For at få et PPL eller LAPL certifikat skal en aspirant igennem et længere teoriforløb som til sidst bestås. Fagene er mange og er: Luftfartsret, Menneskelig ydeevne og begrænsninger, Meteorologi, Flyvepræstation og planlægning, Navigation, Flyveprincipper, Operationelle procedurer, Generelt luftfartøjskendskab. Der kræves at man svarer rigtigt på 75% af spørgsmålene i hvert fag til den afsluttende prøve. Herudover skal man også ved siden af dette have et radiocertifikat som er et kursus for sig.

Praktisk træning og certificering

En PPL-aspirant skal have minimum 45 timers flyvning, heraf minimum 15 timer soloflyvning, og 1 flyveprøve for at blive privatpilot og dermed kaptajn på sit eget fly.

En LAPL-aspirant skal have mindst 30 timers flyvning

Helbredstjek af piloter med PPL certifikater

En pilot med PPL certifikat skal altid have en gyldig helbredsgodkendelse. Dette bevis kaldes også for en Medical. Gyldighedsperioden på dette bevis varierer alt efter pilotens alder. For personer over 50 år skal helbredsbeviset fornyes hvert 12. måned. For personer mellem 40 og 50 år skal beviset fornyes hvert 2. år. For personer under 40 år skal certifikatet fornyes hvert 5. år.

Fornyelse af certifikat

En pilot som minimum skal flyve med en instruktør en gang hvert 2. år for at få fornyet sin rettighed til at flyve.

Retningslinjer for piloter der bruger delefly

(1)  Piloten er den eneste som har myndighed til at træffe beslutninger som vedrører flyvningen og flyet. Tilstedeværelsen af andre personer ombord bør aldrig få piloten til at føle sig presset til at udføre en flyvning som han ellers ikke ville have gjort. Piloten er nemlig den eneste som ved hvordan man sikkert fører flyet. Passageren vil til enhver tid være blevet informeret om muligheden for aflysning af flyet uanset årsag.

(2) Dårlige vejrforhold er den primære årsag til ulykker indenfor ikke-kommercielle privatflyvninger med lette fly. Vejrforholdene kan ændre sig hurtigt og som følge heraf kan piloten aflyse turen i sidste øjeblik. Derfor bør piloten dagen før selve flyvningen informere passageren om vejrudsigten vedrørende flyvningens gennemførlighed. Tilstedeværelsen af passagerer og deres forventninger skal ikke afholde piloten fra at aflyse turen, hvis piloten vurderer at dette er det rigtige

(3) Piloten kan til enhver tid afvise at boarde en passagerer af enhver grund og uden nogen begrundelse

(4) EU’s sikkerhedsregler tillader kun flyvninger med omkostningsdeling for private, hvis de direkte omkostninger (dvs. omkostninger, der er direkte afholdt i forbindelse med flyvningen, f.eks. brændstof, lufthavnsafgifter, leje af et fly) deles mellem alle parter, inklusive piloten. Omkostningsdelte flyvninger må ikke have et element af fortjeneste. 

(5) Forud for flyvningen skal piloten altid informere hvilken type og model af fly der skal anvendes til deleflyvningen. Piloten skal informere passagererne hvis deleflyets type eller model ændrer sig.

(6) Det er alene pilotens ansvar at deleflyvningen vil blive udført i henhold til de gældende regler for ikke-kommercielle flyvninger med lette fly af private piloter. Det er også pilotens ansvar at sikre, at flyvningen er forsikret for flyvninger med passagerer.

Disse virksomheder tilbyder private deleflyvninger og har sluttet sig til EASA-anbefalingerne. Wingly tilbyder deleflyvning i Danmark

Hvem står bag siden her?

Denne side er oprettet som en reaktion på Trafikstyrelsens hjemmeside delefly.dk, og har til formål at informere folk som anvender private delefly. 

AOPA DMU kan konstatere at Trafikstyrelsens kampagne er unuanceret og fejlbehæftet, og at vi derfor har vi lavet www.delefly.nu siden med udgangspunkt i officiel information fra EASA, det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, som har ansvaret for sikkerhed og miljøbeskyttelse inden for lufttransport i Europa.

Ved du, hvordan man bliver privatpilot?

Som pilot bestemmer du selv afgangstiden, undgår køen på motorvejen og pludselig er hele Danmark indenfor din rækkevidde på kort tid. Et pilotcertifikat giver adgang til lang række unikke oplevelser som du ovenikøbet kan dele med andre. Har du lyst til at blive pilot, tag et kig på vores interaktive brochure her.

AOPA DMU
TLF.: +45 78782190
MAN-TOR KL. 10:00-14:00
INFO@MOTORFLYVNING.DK